Savner du et dansk-arabisk medie?

                                                                                                                                        

Tak for din interesse for at være med til at skabe en ny platform i det danske mediebillede.  

 

I perioden 15. maj til 1. juli 2021 har vi kørt en online undersøgelse blandt dansk-araberne for at kortlægge behov, vaner og medieinteresser blandt målgruppen. Derudover har vi også afholdt den første af to fokusgrupper, hvor vi har lyttet til målgruppens ønsker for en kommende dansk-arabisk netavis. De to undersøgelser er utrolig vigtige for os, da de danner et solidt billede af, hvilken netavis der er behov for. Vi er i den forbindelse overvældet over den store interesse, der har været for at deltage i undersøgelserne. Ud fra disse kan vi konkludere, at der et stort behov for en dansk-arabisk netavis.

 

I alt deltog 235 personer i onlineundersøgelsen. Her er et udpluk af resultaterne:

 

  • 78 pct. af respondenterne svarer, at en dansk-arabisk netavis vil være interessant for dem
  • 45 pct. svarer, at de slet ikke føler sig afspejlet i det danske nyhedsbillede i dag.
  • I forhold til betalingsvillighed har vi spurgt til, hvor meget man er interesseret i at betale, såfremt en dansk-arabisk netavis opfylder ens ønsker til sådant et medie. Her svarer hhv. 31 pct., at de gerne vil betale 0-50 kr. om måneden og 31 pct. at de er villige til at betale 50-100 kr. om måneden

 

Efter vi har gennemført undersøgelsen af de potentielle brugeres medievaner og interesser, er vi nu i gang med at undersøge muligheden for at etablere samarbejder med aktører og organisationer med interesse i at komme i kontakt med målgruppen. Samtidigt er vi i gang med at kortlægge de virksomheder og annoncører villige til at betale for at bruge platformen for at komme i kontakt med målgruppen.

 

Har ovenstående fanget din interesse som samarbejdspartner, investor, sponsor, annoncør etc., hører vi meget gerne fra dig med henblik på at mødes, hvor vi kan fortælle mere om netavisen og dine muligheder som samarbejdspartner.

 

Hvilket form for støtte/samarbejde er vi interesseret i? 

 

Vi vil give vores kommende brugere den bedst mulig oplevelse, hvor de bliver informeret, udfordret og underholdt på en og samme medieplatform. Samtidigt sigter vi efter at producere journalistik, der sparker døre ind og skaber debat. Derfor vil vi i den kommende tid etablere samarbejder med relevante aktører, der ønsker at komme i kontakt med målgruppen. Det kan være som led i en oplysningskampagne, annoncering eller noget helt tredje.

 

 I maj 2021 valgte DR-programmet Public Service at sætte fokus på vores projekt.

Du kan høre indslaget her: https://www.dr.dk/radio/p1/public-service/public-service-2021-06-07/


 

 Hvad er ideen?


I april 2020 lancerede en gruppe dansk-arabiske journalister en arabisksproget netavis med fokus på udbredelsen af corona i Danmark. På de første uger blev avisen dagligt besøgt af flere tusinde personer, og den har i dag over 20.000 følgere på Facebook. På baggrund af den store interesse for nyheder og informationer på arabisk om udbredelsen af corona, stod det klart, at der blandt dansk-arabere er et stort ønske om arabisksprogede nyheder om Danmark. Med den nye dansk-arabiske netavis er det ambitionen at udfylde det tomrum, mange i målgruppen oplever i forhold til at føle sig afspejlet i det danske nyhedsbillede.                                                                                                                                                                                                                                                  

 

En anden læring fra udbredelsen af corona i foråret 2020 er, at danske myndigheder ønsker at samarbejde med et arabisksproget medie ift. at komme ud med budskaber til målgruppen. I samarbejde med Sundhedsstyrelsen blev de væsentligste nyheder om pandemien såvel som pressemøderne oversat til arabisk og formidlet videre til målgruppen. I den kommende dansk-arabiske netavis vil nyhedspaletten blive udvidet med andre stofområder end corona-relaterede nyheder, bl.a. kultur, politik og erhverv. Derudover skal avisen bygge på en solid økonomisk model og ikke være afhængig af en frivillig indsats, der var tilfældet med ”corona-netavisen”.

 

Dansk-arabere oplever ofte at blive omtalt ude fra i nyhedsbilledet i stedet for at have sin egen stemme, hvilket skaber en manglende lyst til at indgå i den offentlige debat. Det manglende engagement skydes dels sproglige barriere, men det hænger også sammen med en mistillid til medierne, da mange dansk-arabere ikke føler sig afspejlet ift. deres interesser og hverdag. Med flere end 130.000 dansk-arabere ser vi et stort behov for et nyt medie, der skal tale ind i en dansk-arabisk kontekst og dermed skabe et mere nuanceret nyhedsbillede.

 

 

 

Er du vores kommende samarbejdspartnere? 

Er du interesseret i at komme i kontakt med dansk-arabere eller har interesse i formidle viden og informationer om Danmark på arabisk, hører vi meget gerne fra dig mhp. et muligt samarbejde, når netavisen lanceres i marts 2024. 

 

Har du produceret materialer på arabisk, film, folder m.m., og mangler du en platform, hvor du kan vise dem til målgruppen, er vi sikre på at kunne hjælpe dig med det.

 

Er du en virksomhed, der vil støtte op om dette initiativ via jeres CSR-pulje, hører vi også gerne fra dig.

                                                                                    


Vil du vide mere?


Har du spørgsmål til projektet eller ligefrem ideer, du gerne vil dele med os, er du meget velkommen til at kontakte os!